Gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre, at det vand vi drikker, er af god kvalitet. Derfor skal der udtages vandprøver fra alle anlæg

Frederikssund kommune er myndighed på drikkevandsområdet, og har ansvaret for at sikre rent drikkevand fra såvel vandværkerne i kommunen såvel som fra private boringer og brønde.

Miljøministeriet fastsætter kvalitetskrav for drikkevandet i form af en højst tilladelig værdi for de stoffer, som drikkevandet skal undersøges for.

Drikkevand skal være klart og fri for afvigende lugt.

Vandværker skal kvalitetsikre drikkevandet ved at etablere et analyseprogram, som sikre at drikkevandet tilstadighed kontrolleres for en række stoffer fastsat af myndighederne. Vandværkernes analyseprogram skal omfatter vandprøver taget i indvindingsanlæggene (boringerne), på selve vandværket og hos udvalgte forbrugere. Der er fra myndighedernes side fastlagt minimumskrav til interval af prøvetagning, ligesom alle resultater af vandprøver skal indsendes til myndighederne.

Vandet fra private boringer og egne brønde anbefales at blive undersøgt ved en såkaldt forenklet kontrol, der omfatter en undersøgelse af bakterier og visse kemiske stoffer. Undersøgelsen skal sikre kvaliteten af drikkevandet – herunder sikkerhed for at der ikke sker forurening fra mødding, kloakledning, overfladevand eller andet.

Nitrat i grundvandet stammer især fra den kvælstofomsætning, der foregår når jorden dyrkes. Nitrat er en kemisk forbindelse af kvælstof og ilt. Nitrat dannes hovedsageligt af døde dyr og planter, og opløses let i vand. Når opløst nitrat siver ned gennem jorden sammen med vand, optages både nitrat og vand af planterne. Hvis der er mere nitrat, end planterne kan optage eller hvis nitratopløst vands hastighed ned gennem jordlagene er højere end planterne kan nå at optage nitraten for eksempel på grund af sandlag, fortsætter nitraten mod grundvandet, og et voksende nitratindhold i drikkevand er ofte det første tegn på forurening med andre stoffer som for eksempel bakterier eller sprøjtemidler, da disse stoffer følges med det nitratholdige vand gennem jordlagene.

Nitrat er ikke giftig i sig selv, og normalt kommer vi af med det meste af den nitrat, vi indtager hver dag, uden problemer. Der er nitrat i blandt andet grøntsager, fra 50-200 milligram pr. kilo kartofler og op til flere tusinde milligram pr. kilo kål og spinat. Fra den almindelige kost får vi altså dagligt nitrat. Fordi der er nitrat i den mad vi indtager, skal nitrat i drikkevand begrænses, således at det daglige indtag af nitrat ikke bliver for højt.

Nitrat kan i drikkevandet omdannes til nitrosaminer eller nitrit. Nitrosaminer dannes af nitratforbindelser og findes for eksempel i tobaksrøg. De kan også dannes under tilberedning af nitratholdige madvarer, især ved stegning og grilning af kød. Nitrosaminer er påvist at være kræftfremkaldende. Vi udsættes for nitrosaminer og nitrit hver dag gennem vores mad og luften.

Nogle bakterie kan omdanne nitrat til nitrit. I forurenet vand kan der være særligt mange af disse bakterier. Hos spædbørn, dyreunger og hos særligt udsatte børn og voksne kan nitrit ødelægge eller hæmme blodets evne til at transportere ilt. Sygdommen, der følger heraf, kaldes methæmoglobinæmi eller “blå børns syge”. Den er dog uhyre sjældent forekommende. I Danmark kendes kun til få tilfælde siden 1960erne. I alle tilfælde drejede det sig om bakterie- og nitratforurenet brøndvand fra egen brønd.